En ny undersøgelse fra State University of New York Upstate Medical University viser, at rekreativ brug af cannabis ikke nødvendigvis fører til kognitiv svækkelse, men faktisk kan reducere risikoen for kognitiv tilbagegang. Forskning, der blev offentliggjort i tidsskriftet Current Alzheimer Research, viste, at ikke-medicinsk brug af cannabis sænkede sandsynligheden for SCD med 96 %. Det stemmer ikke overens med tidligere undersøgelser, der har vist, at brug af cannabis fører til et fald i hjernens funktion. Undersøgelsens medforfatter Dr. Roger Wong bemærkede endda årsagen til resultaterne, der kunne omdefinere virkningerne af marihuana-produkter på hjernens sundhed. Da forebyggelse af demens stadig ikke er klart i sigte, giver sådanne resultater indikationer på nye tilgange til at bremse kognitiv tilbagegang.
Oversigt over undersøgelsen
En gruppe forskere fra State University of New York Upstate Medical University ønskede at finde en sammenhæng mellem cannabisbrug og en nedgang i de kognitive evner. De søgte data fra CDC’s 2021 Behavioral Risk Factor Surveillance System og inkluderede næsten 4.800 amerikanske voksne på 45 år og derover. Undersøgelsens primære mål var at fastslå, om medicinsk, ikke-medicinsk eller dobbelt brug af cannabis og respektive forbrugsfrekvenser påvirkede SCD, som er en uønsket sværhedsgrad af hukommelsesforringelse eller forvirring oftere end før inden for et år.
Vigtige resultater
Det var et overraskende fund, at rekreativ cannabisbrug var forbundet med en væsentligt lavere risiko for SCD. Undersøgelsen fastslår således, at sandsynligheden for SCD hos ikke-medicinske cannabisbrugere var 96% lavere end hos ikke-brugere. Denne implikation er helt i modstrid med andre lignende undersøgelser, der havde fastslået, at cannabisforbrug var en førende årsag til kognitiv forværring, hvilket har ændret de tidligere opfattelser af cannabis’ effekt på det kognitive helbred.
Efterfølgende analyser viste, at selv om både dobbelt brug af cannabis, medicinsk brug og ingen brug var signifikant forbundet med reduceret risiko for SCD, nåede stigningen i hyppigheden af begge disse anvendelser ikke statistisk signifikans. Undersøgelsen tyder på, at disse resultater indikerer, at de kognitive fordele kan være mere fremtrædende ved ikke-medicinsk brug. Det detaljerede spørgeskema dækkede aspekter som hyppighed og måde at bruge cannabis på, så forskningen beskrev respondenternes brugsmønster grundigt.
Den beskrev også hyppigheden af de forskellige måder, hvorpå brugerne indtog stoffet, og det viste sig, at rygning var den primære metode. Forfatterne bemærkede dog, at mens den fælles tendens viste sig at være positiv, syntes regelmæssig brug af cannabis at have en vis indvirkning på nedsat kognitiv funktion, dog ikke statistisk. Disse undersøgelser viser, at cannabiseffekten og kognitionen ikke er sort-hvid, og at der er mere at lære om virkningerne af cannabisforbrug på menneskets kognitive evner.
Analyse af brugsmønstre for cannabis
I undersøgelsen blev forskellige mønstre af cannabisbrug analyseret med fokus på forskellen i hyppighed, hovedbrug og måder at tage det på, der påvirkede præstationen i kognitionstestene. Med hensyn til brug af cannabis sagde 7,9 % af de 4.784 respondenter i undersøgelsen, som er 45 år og derover, at de bruger cannabis. Disse brugere blev kategoriseret ud fra årsagerne til deres brug: Disse undertyper omfatter ikke-medicinsk brug af receptpligtig medicin, misbrug af receptpligtig medicin eller både medicinsk og ikke-medicinsk brug af receptpligtig medicin.
Med hensyn til forbrugsmønsteret var rygning den mest almindelige praksis blandt deltagerne, og andre praksisser omfatter indtagelse og absorption gennem munden, indtagelse gennem maven, fordampning og dab. Undersøgelsen understregede, at brugsfrekvensen varierede, idet respondenterne rapporterede en gennemsnitlig brug på 4 dage ud af de foregående 30 dage. Selv om der var en indikation af et forhold mellem øget hyppighed af cannabisforbrug og reduceret kognitiv kaliber, var et sådant forhold ubetydeligt, hvilket betyder, at moderat brug kan være gavnligt.
På samme måde blev der observeret en reduktion i operationer for SCD blandt mennesker, der brugte medicinsk marihuana eller både medicinske og andre årsager, selvom sammenhængen ikke viste sig at være statistisk signifikant. Det tyder på, at der kan være forskel på virkningen af cannabis, afhængigt af hensigten og muligheden for at bruge den pågældende type cannabis. Resultaterne af forskningen tyder på, at det er lige så vigtigt at tage den blotte mængde cannabis sammen med rationalerne bag brugen og metoderne til at bruge det for at bestemme effekten af cannabis på kognitionen.
Fortolkninger og ekspertudtalelser
Roger Wong, ph.d., der er medforfatter på undersøgelsen, sagde, at han var forbløffet over resultaterne, da andre undersøgelser har bekræftet, at cannabis fører til yderligere kognitiv forringelse. Med hensyn til dette spørgsmål understregede han vigtigheden af at undersøge det faktum, at den ikke-medicinske brug viste en betydelig forbedring, som er blevet tilskrevet muligheden for eksistensen af klart forskellige kemikalier i cannabis.
I den forbindelse understregede Dr. Brooke Worster sammensætningen af cannabis og andelen af THC og CBD i forhold til indvirkningen på kognitionen. Hun foreslog, at forståelsen af disse komponenter muligvis forklarer, hvorfor ikke-medicinsk cannabis ser ud til at have en beskyttende effekt.
Begge eksperter indrømmede, at søvn kunne være involveret, fordi et flertal af brugerne hævdede, at cannabis hjælper dem med at få en god nats søvn. Bedre søvnkvalitet kan være et indirekte bidrag til at bremse kognitiv degeneration og dermed give endnu en faktor til, hvordan brugen af cannabis påvirker den menneskelige hjerne.
Konsekvenser for folkesundhed og cannabispolitik
Resultaterne af undersøgelsen har vigtige konsekvenser for folkesundheden og reguleringen af cannabisbrug. For det første sætter de spørgsmålstegn ved den traditionelle fortælling om cannabis som et stof, der er dårligt for hjernen, og argumenterer for ideen om, at der faktisk kan være positive effekter, især blandt dem, der bruger stoffet ikke-medicinsk. Det kan føre til undersøgelser af, hvordan man kan udnytte disse fordele til forebyggende foranstaltninger mod tab af kognitive evner.
Fra et politisk perspektiv sætter undersøgelsen fokus på de nuværende politiske regler for brug af cannabis, især for ældre mennesker, der søger andre forskellige behandlinger eller fritidsbrug. På grund af resultaterne af denne forskning i udvikling kan det være nødvendigt at ændre grænser og politikker og gøre nogle retningslinjer klarere for beslutningstagere.
Desuden kan det være nødvendigt for sundhedsudbydere at inkludere diskussioner om brugen af cannabis i behandlingsprocessen, især for ældre personer med visse bekymringer om deres mentale helbred. Oplysning om de relaterede konsekvenser og hjælp til beslutningstagning kan forbedre patienternes resultater og sikkerhed. Afslutningsvis opfordrer undersøgelsen til større bevidsthed om de sociale mediers potentielle fordele, men advarer samtidig om bivirkningerne og behovet for mere forskning og politisk styring.
Konklusion
Endelig har undersøgelsen fra State University of New York Upstate Medical University, som præsenteres i denne artikel, vist, at ikke-medicinsk brug af cannabis kan beskytte ældre mennesker mod SCD. Det modsatte tegn af det forventede viser, at cannabis’ indvirkning på hjernens sundhed ikke er så enkel, som den måske ser ud til, og at der derfor er behov for mere forskning. Da forebyggelse af demens stadig er et stort folkesundhedsspørgsmål, kommer undersøgelsen af andre strategier, herunder moderat brug af marihuana, på tale. Disse resultater understreger også betydningen af at revidere de nuværende politikker og sundhedsprotokoller, som bør forbedres i henhold til den nye videnskabelige viden, for at imødekomme behovene hos ældre mennesker, der bruger cannabinoider til helbredende formål.
